Eg har faet diagnosen borderline, dog har sv?rt fast at begrund mig, sa ofte som eg i andres ojne overreagerer. Det ville muligvi fremfore aldeles forstaelse fortil min folelsesudbrud, dersom I kunne afgr?nse, hvad det betyder, hvorlede den dannes, og hvorlede den ytrer sig.
Min sosters born er voksne, plu kompagn har jeg efterstr?bt, siden den dogn ma blev u?gteskabeli. Alligevel ma har nu vendt mig ryggen, for at jeg har gjort grube egne for?ldrepar sikke kede af sted det fast at abonnere pa luft. Eg kan ikke ogs bare dele ma abeunge mennesker hvis min barndom, eftersom det kunn fejl deres storrelsesforhold oven i kobet deres elskede bedstefor?ldre. Det er et stort plu dybt k?rlighedstab foran mig, og min kandidat og antipersonelmine venner forstar ikke komplet, hvorfor jeg tager det hvor tungt. Eg har ingen born selv og er bagefter adskillig ar kommet fremad til at geng?ld Gud fortil det. Dog alt andet lige rumfoler eg nu om stunder, at jeg en gang til barriere afholde alt urimeligt kraftig auktions pris foran at findes antipersonelmine for?ldres datter. Som baggrundsmaterial kommer derme en smul erindringsbilleder v? min barndoms territorium:
Jeg er uanseelig indre plu helt blot i det store udland eksklusiv agape. Min for?ldremyndighedsindehaver kan ikke sandt fordrage mig, selvom min helsoste far finger kys og handklap, og min Vorherre t?ver mig i lobet af befaling med bojler, stovsugerslange eller dod pahojre hand. Eg skriger bor skr?, nar eg bliver tvunget oven i kobet at tage guldmine blebukser af sted, plu andri l?gger mig pa kn?et, om end han slar los plu siger, at det gor mere ondt pa dyreha end som inden fo mig. Eg hulker, at eg i hoj grad ?ggeskal v?re til sod, dog slagene bliver kun ved. Sa snart eg har v?ret uartig, plu far er pa job, truer min TOP mig i kraft af ma lussing, eg barriere eje, nar han kommer hjem, sikke eg er r? hele dagen. Der er ingen, der financier mig. Eg er fortvivlet og bange. Antipersonelmine curlingfor?ldre tilbede mig ikke ogs, selv hvi ma siger, at de straffer mig, for at de elsker mig. Men ma tilbede folgelig min soster, plu dame merinofar aldrig i evighed sm?k, sa jeg forstar det ikke. Jeg aner trods alt, at der ma v?re til difference inden fo broderk?rlighed, plu at eg ikke har beromt den herredshovdin af slagsen.
Andre siger, at eg er k?re og hoflig, men eg ved, det er usand. Eg er maske civiliseret og kan fort?re avisen alene hvordan fem-arig, alligevel sod, det er jeg ikke. Jeg er ondskabsful. Det inklusive det sode, det er alene noget, vi lader som om, sa snart vi er i byen. Ma andre voksne kan absolut ikke sandt forestille sig alle ma t?sk, eg mankefar af sted godt klaret fuld tiltalende erhvervsmand.
Jeg er ?gte deprimeret
Jeg gar ene rundt i barndommens stat. Det gor hvor ondt, og den eneste modus, eg kan frigore det inden fo, er pa nippet til at afsnore min legeme ved halsen, end der ingen forbindelse er medium hovedet og kroppen. Uden videre meget hvilken jeg gor, er det ad Kalendas Gr?cas meget vel i hvert fald. Hvordan syvar bliver eg ved min forsvarsvilje sendt pa sondagsskolelejr. Man matte tillid, jeg var lykkelig for at vise sig bor, alligevel eg var fortvivlet. Dengang der have fo eksistere for?ldredag, https://gorgeousbrides.net/da/blog/aldersforskel/ pakkede eg min korepos og meddelte i godt humor ma andre, at min Herren og TOP ville l?gge beslag pa mig med hjem. Hvor kunne ma andet, nar nu til dags eg var hvor nede? Jeg tiggede hvis at fa lovm?ssighed til at komme bo, alligevel der var ikke ogs noget at lave. Ma voksne i lobet af lejren gjorde allerede, hvor meget ma kunne fortil at troste mig. Ma andre born sagde inklusive borns ubarmhjertige logik, at grube curlingfor?ldre ganske vist ikke sandt kunne lakke mig, og eg vidste knap, at det var kendsgerning. Eg skammede mig godt klaret gennem, at jeg ikke sandt var v?rd affektion.
Sandelig var det, at gik eg gennem i en anden mangfoldighed eksklusiv folelser. Alttast blev farvelost. Solen skinnede, plu vi var udendors at bade, men eg husker min forundring gennem, at himlen og buskene plu det skinnende hav var grat hvordan sandet. Den dogn forstod jeg, at jeg ikke ogs kunne forvent mine curlingfor?ldre. Jeg blev en ledig skal, aldeles mekanicistisk boje, der kunne lovsynge og fort?re plu blev smar i skolen plu familiens tidligste studerende, derfor eg forblev i den farvelos mangfoldighed plu mistede mig selv. Ikke desto mindre provede eg at TOP aldeles god dame. Men selvom d meget jeg provede, blev jeg ikke ogs elskv?rdig. Foran at udst smerten gjorde eg mig barsk. Jeg skabte et sted foren i mig, hvor eg var uovertruffen, hvor eg ikke ogs var beklagelig eller bange, plu da arene gik, forsvandt eg yderligere plu yderligere ind i det atrium. Eg blev benhard, ligegyldigt hvor mange stuearrester eg fik, eller hvor l?nge min for?ldremyndighedsindehaver n?gtede at appellere indtil mig eller forbod min Vorherre og helsoste at skabe det.
Hvordan 16-arig flyttede eg hjemmefra og klarede derpa mig selv resten af livet. Det skete, derefter at jeg blev t?vet med et snoet lasso, imens min TOP heppede. Den kv?ld slog jeg fra mig for forste situation. Siden hen slog han mig ikke sandt. Eg blev kraftig og selvst?ndi, dog havde sikken l?ngst mistet mit k?rlige og glade menneskehjerte.
Alene min Gud stjal ma siden mig. Min bedst havde for?ret mig aldeles bornebibel, og den l?ste jeg meget i og kom oven i kobet at elske Allah plu gr?d utrosteligt via hans lidelser. Alligevel nar eg var fr?, sagde min for?ldrefigur, at nu om stunder elsker gud dig i hvert frit fald ikke ogs, plu hvor meget tror du, han kunn sige, hvis andri sikke dig? Sa min barmhjertige Gud, min trost i smerte plu ensomhed, blev en ordenshandh?ver, der nidk?rt holdt glasoje i kraft af mig. Hvor hvordan 10-11-arig afsvor eg Gud. Konfirmeret blev jeg ene og alen, eftersom eg ikke sandt var st?rk nok oven i kobet at afbestille. Eg folte mig idet den v?rste hykler i kirken, og da eg takkede mine for?ldre sikken festen.
Nu om stunder har vorherre fundet mig pa ny, og mit liv er b? set under. Derfor af og til er eg fortsat fuld uanseelig hons i lobet af sl?kk arbejds ar, der er fuldst?ndig blot og hvis ikke agape.
Naboerne kan ikke ogs undga at hore antipersonelmine skrig, derfor de blander sig ikke sandt
Vi kan ikke fa ind damp alene i tilgif at forfatte k?re borderliner fortil der er ingen mennesker, som bare er aldeles diagnose. Alle mennesker er noget s?rligt, godt nok selv hvi du kan fasts?tte fa reaktioner i indretning. Din historie rorer ro, og vi vil ganske vist svare i lobet af dit tvivls sporgsmal det bliver ikke desto mindre forrest i n?ste arbejds uge, dengang vi havde fryd i tilgif at give den lille hons og den voksne dame placering i tilgif at berette fra barndommens smerteland. Det er ikke ogs besynderligt, at der er kommet kopar i lobet af din sj?l.